Månedens historie

LOUISE HAR KRÆFT

Kampen mod kræft. Kampen mod manglende hår. Begge dele er svære

at håndtere.

Louise fandt tryghed hos Nabilas Parykker midt i kemobehandling og hårkaos.

”Kampen mod kræft. Kampen mod manglende hår. Begge dele er svære at håndtere.”

Det fortæller 56-årige Louise, der er i kemobehandling for cancer. Hun har kæmpet en kamp for at få den paryk, hun havde brug for. Hendes behov blev ikke hørt, og det endte i en ubrugelig paryk og penge ud ad vinduet. Men så fandt hun Nabilas Parykker.

 

”Jeg havde købt en paryk et andet sted til temmelig mange penge, før jeg fandt Nabilas Parykker. Helt fra begyndelsen fortalte jeg dem, at jeg synes, parykken var for stor. ’Nej, den skal nok komme til at passe, når jeg tabte mit eget hår,’ blev de ved,” siger hun.

 

Det anbefales, at man som cancerpatient i kemobehandling tidligt i forløbet anskaffer sig en paryk. Det gør det lettere at lave den helt rigtige paryk, og det er rart for cancerpatienten at have parykken klar, når håret falder af. Louise købte derfor allerede sin paryk lige efter sin første kemobehandling.

 

”Det var godt, at jeg købte parykken så tidligt. For allerede efter halvanden uge mistede jeg mit elskede lange hår. Det var virkelig hårdt, og det blev ikke lettere af, at parykken så ikke sad ordentligt fast og heller ikke blev klippet til,” fortæller hun.

 

”Jeg begyndte at se mig om efter andre muligheder. Jeg var simpelthen ikke tryg ved dem, jeg havde købt min paryk af. De vejledte mig ikke, og de havde ingen forståelse for min situation. Jeg købte mig fattig i diverse kemohuer. Men det er jo langt fra det samme som at have hår,” fortæller hun.

 

En dag sad hun og scrollede på Instagram, da hun så et opslag om Nabilas Parykker.

 

”Det billede blev min indgang til Nabila. Jeg skrev til hende, og hun ringede mig op. Jeg fortalte hende min situation, og vi aftalte, at jeg skulle komme ind i salonen, og så ville hun se på min paryk,” fortæller Louise.

 

”Det var et fantastisk første møde. Nabila er bare så sød, imødekommende og omsorgsfuld. Hun klipper min paryk til, og jeg går glad derfra. Efter et par uger skriver jeg igen til hende, da jeg simpelthen var nødt til at få anden paryk. Jeg var stadig irriteret over, at den, jeg havde købt det andet sted, som Nabila havde klippet til, var for stor,” fortæller Louise.

 

Nabila foreslog så Louise, at hun skulle have en helt ny paryk. En paryk, Nabila anbefalede Louise at lime på. Nabilas Parykker har både parykker, der kan limes på og sættes på med tape. Det er individuelt, hvad der fungerer bedst.

 

”’Du kan lige tænke over det,’ sagde hun til mig i telefonen. Intet pres. Nabila er bare så fantastisk. Jeg får tænkt over det og ringer og aftaler en ny tid. Min mand og jeg kører de 130 km, vi har til Nabilas Parykker, og igen bliver vi mødt med smil og kram,” fortæller Louise.

 

”Nabila prøver så lidt forskellige parykker på mit hoved, og vi finder en, som vi er enige om, og den limer hun på min hovedbund,” fortæller Louise.

 

”Nu vågner jeg hver morgen med hår på hovedet. Det er en fantastisk følelse. Jeg er begyndt at gå mere ud. Det er dejligt ikke hele tiden at skulle tænke på, om parykken sidder ordentligt. Den ligner mit hår så meget. Det, Nabila kan, er vildt,” fortæller Louise.

 

Hun er glad for hun kontaktede Nabilas Parykker. En paryk er ikke ”bare nyt hår.” Det er en sårbar tid, så det er vigtigt, at paryksalonen både er professionel og medmenneskelig. 

 

”På trods af en dum sygdom fik Nabila mit humør op. Jeg er tryg ved mit hår og glad. Jeg har kun de varmeste anbefalinger af Nabilas Parykker.”

GUYS & DOLLS | BJERGGADE 17 | DK – 3000 HELSINGØR 

NABILAS PARYKKER | AMAGERTORV 27, 2 SAL | DK – 1160 KØBENHAVN K   

NABILAS PARYKKER | ÅDALSPARKVEJ 63 | DK – 2970 HØRSHOLM  

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon