totalis

universalis

diffus

Alopecia

 

Alopecia er en autoimmun lidelse, hvor kroppens immunforsvar angriber hårfolliklerne, så hårets vækst går i stå, og du begynder at fælde. Alopecia kan ramme alle, og lidelsen findes i forskellige variationer, fx alopecia areata, diffus, totalis og universalis. Alopecia areata, pletskaldethed, er det mest almindelige. Hvis du har alopecia areata, kan du sagtens ønske at bruge paryk, også selvom du ikke har mistet alt hår på hovedet som med alopecia totalis eller alopecia universalis. Hos Nabilas Parykker kan vi hjælpe med parykker til alle former for alopecia.

 

Du kan få et tilskud til din paryk, hvis du er ramt af alopecia og føler, at det forringer din livskvalitet. Tilskuddet er en del af Servicelovens §112. Du søger tilskuddet digitalt via borgerservice, hvorefter kommunen bevilger det ud fra en individuel vurdering af din situation. Du kan bruge tilskuddet, hvor du vil, fx hos Nabilas Parykker - også selvom din kommune har en indkøbsaftale med anden leverandør. 

 

Nabila, der står bag Nabilas Parykker, er en af Danmarks førende parykeksperter. Som 28-årig mistede hun selv alt sit hår grundet alopecia universalis. Nabila bruger sine personlige erfaringer fra livet med paryk til at give dig den bedste rådgivning. Hun insisterer på, at dit liv med paryk skal være fyldt med varme, højt humør, humor og professionalisme. 

 

Hos Nabilas Parykker kommer din alopecia i Danmarks mest kyndige hænder, og vi står altid klar til at hjælpe dig. Hvis du er nysgerrig på, hvad vi kan gøre for dig, så book en gratis og uforpligtende tid med Nabila. Så finder vi den bedste løsning på dit hårtab. 

Vi har et stort udvalg af parykker af nutidens trends og kvalitet

 

Hvordan søger man om paryk tilskud:

 

Du kan søge om tilskud til din paryk hos din kommune, hvis du bliver ramt af alopecia. Tilskuddet er en del af Servicelovens §112. Du søger tilskuddet digitalt via borgerservice

 

En dermatolog skal diagnosticere dig og efterfølgende kan du ansøge om ”et kropsbåret hjælpemiddel” på borger.dk Dermatologen skal i sin vurdering også skrive, om du har nedsat funktionsevne, som følge af dit hårtab, for at du kan opnå et tilskud til indkøb af hjælpemidlet. Vi kan også være behjælpelige med at skrive vores faglige vurdering om hvilket hjælpemiddel vil være bedst egnet til dig og dit liv.

Mange kommuner indgår indkøbs aftaler med parykleverandører for at fastsætte en pris og ikke så meget på andre punkter som kan være meget vigtigt for brugeren. Når det så er sagt, så er det altid en individuel sagsbehandling og individuelt skøn, hvilket hjælpemiddel er det rette for dig. Du skal være opmærksom på at i Danmark har vi frit leverandørvalg. Så du vælger selv hvem din leverandør skal være. Dit tilskud følger dig og ikke kommunens valgte leverandør. 

Nabilas parykker har på nuværende tidspunkt ikke indgået nogle prisaftaler med nogle kommuner, da vi mener, at hver person er unik og har brug for det rette hjælpemiddel, når man lider af varigt hårtab og ikke efter ”bedst og billigst” de 2 ord har aldrig kunne stå sammen og slet ikke når et hjælpemiddel skal vurderes. 

Nabilas parykker er leverandører til Region Hovedstaden til patienter, som lider af midlertidigt hårtab.  

Nabilas parykker har flere gange været gæste underviser for dermatologisk forening og andre sundhedsfaglige instanser. Og vi gør meget ud af at klæde disse fagfolk på til at kunne vejlede og rådgive patienter som rammes af pletskaldethed. 

Nabilas parykker og vores samarbejdspartner udvikler hele tiden nye parykker, vipper/bryn, sminke, monterings tape og mm. da vi hele tiden stræber os på at

forblive de bedste i verden.

Vores anbefaling til dig med Alopecia er;

  • At du vælger en speciel fremstillet paryk lavet efter din hovedform. Det giver den største komfort og ikke mindst den største tryghed, da parykken er tilpasset dig. Det kan så godt være at man skal bruge monterings tape, lim eller ingenting alt efter det paryksystem du vælger. 

 

  • Der findes flere forskellige paryk systemer på Markedet. Der findes et stort antal paryk butikker i lille Danmark og det kan være meget uoverskueligt at finde rundt i hvem man skal vælge. Det vigtigste af alt er at der er god kemi mellem dig og din leverandør. 

 

  • Ring altid inden du booker din første aftale og her kan du måske allerede fornemme, om du føler dig tryg i vores hænder ? Det er altid en meget grænseoverskridende, privat og personlig ting, at skulle købe sine parykker og derfor er trygheden vigtig. 

 

(Husk at du har frit leverandørvalg også selv om din kommune henviser dig til en bestemt, deres henvisninger handler som reglen udelukkende om indkøbs aftaler vurderet ud fra ”bedst og billigst egnet paryk”) 

 

  • De parykker, som er mest naturtro, skaber tryghed, genkendeligt og i bedst kvalitet er, at få ubehandlet eller behandlet donor hår. 

       

De paryksystemer som vi kender til på Markedet er:

 

  • Forskellige paryk producenter som laver maskine fremstillede parykker og håndlavede parykker som kommer som lager varer og de findes som reglen i str. 54-57. De er ikke specielfremstillede eller lavet efter lige netop din hovedeform. 

  • Specielfremstillede parykker; hver paryk butik du vælger, kan bestille disse, men de variere meget i kvalitet og bunden bliver lavet forskelligt fra firma til firma.

  • ”Hår for livet”: Specielfremstillede parykker i behandlet ægte hår, men fremstillet efter din hovedafstøbning. Dette system kan bruges 24/7. Parykken monteres med lim på din hovedbund og herefter sættes parykken på dit hoved. Du er i de fleste tilfælde afhængig af at komme til service 1 gang om måneden hos din leverandør. Du kan også vælge at bruge dobbeltklæbende tape. Det er også nemmere selv at stå for plejen af din paryk. En paryk holder ca. i 4-6 mdr. Leveringstid ca. 8- 12 uger.

  • Nabila Wigs Scandinavia: Specielfremstillede parykker i behandlet ægtehår, men fremstillet efter din hovedafstøbning. Dette system kan bruges 24/7 parykken monteres fast ved at lime på din hovedbund og herefter sættes parykken på dit hoved. Du er i de fleste tilfælde afhængig af at komme til service 1 gang om måneden hos din leverandør. Du kan også vælge at bruge dobbeltklæbende tape. Det er også  nemmere selv at stå for plejen af din paryk. En paryk holder ca. i 4-6 mdr. Leveringstid ca.8- 12 uger under pandemien. Ellers 6 – 8 uger.

  • Freedom wigs: er en vakuumparyk. Der laves en 3.D laser måling af dit hoved. Denne fremstilles i ubehandlet donor hår og parykken holder i ca. 1-1.5 år herefter hvis muligt sendes den retur til opfyldning. Denne paryk skal tages af om natten. Leveringstid ca. 4-6 mdr.

  • Airskin Danmark: Bundstykket danner et vakuum på din hovedbund og sidder fast med brug af minimalt tape Bunden er transparent også lavet med ægte behandlet hår. Leveringstid ca.10-14 uger.

  • Celinas Wigs Scandinavia: Specielfremstillet paryk i Ubehandlet donor hår. Fremstilles efter din hovedafstøbning/eller mål. Kan laves i stort set alt materiale. Leveringstid ca. 4 uger.

 

 

Hos os gør vi meget ud af at guide dig til den bedste løsning for dig. Det kan godt være, at vi ikke er forhandler på det produkt, som du ønsker eller som vi vurderer vil være bedst til dig. Vi sørger for, at du kommer i de rette hænder hos vores kollegaer i branchen. 

 

Hos Nabilas parykker er det vigtigste for os at du er i centrum og det er dit behov, at du får det rette hjælpemiddel. Også selv om det betyder, at vi måske ikke er de rette til at kunne hjælpe dig. 

Du kan blive medlem af den skønneste VIP- klub,

det eneste du skal gøre, er at sende os en mail om, at du ønsker at være med i vores klub/netværk, så sender vi dig en indmeldelsesblanket på mail.  

 

I VIP-klubben; 

  • mødes vi fysisk ca. 2 gange om året.

  • Vi har 2 faglige oplæg/ foredragsholder 

  • Vi hygger altid med mad og vand/vin 

  • Vi laver erfaringsudveksling 

  • Vi netværker

  • Coaching; 

Som et nyt tiltag tilbyder vi nu også coaching.

  • Sagsbehandling/Vejledning 

Du kan nu også booke en sagsbehandler som hjælper dig med ansøgning mm. Det er et meget følsomt emne og meget grænseoverskridende at skulle bede om hjælp pludselig også til ens kommune. Dette hårtab er for de fleste meget privat og ikke noget man deler med omverdenen. Derfor kan du booke af vores sagsbehandler i samråd med dig står for at søge om hjælpemidlet.  

areata

Fortællinger fra vores skønne Alopecia kunder 

Tryk på hjerterne for at se kundens historie.

 

GUYS & DOLLS | BJERGGADE 17 | DK - 3000 HELSINGØR 

NABILAS PARYKKER | AMAGERTORV 27, 2 SAL | DK -1160 KØBENHAVN K   

NABILAS PARYKKER | ÅDALSPARKVEJ 63 | DK - 2970 HØRSHOLM  

SALON HAIRCUT | KULSVIERVEJ 73 | DK - 2800 LYNGBY

FØLG MED PÅ DE SOCIALE MEDIER

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon